Sådan foregår behandlingen

Vi begynder med en kort samtale om de problemer, du kommer med. Derefter udfører jeg en grundig irisanalyse, hvor vi detaljeret gennemgår de tegn, der er i dine øjne for at danne et overblik over, hvad der er årsager – og hvad der er symptomer.
 
Efter iris-analysen gennemgår vi den information, vi har fået. Er den mod forventning ikke tilstrækkelig, foretager jeg en kinesisk puls/tunge-diagnose.
 
Derefter går vi i gang med selve behandlingen, der normalt består af akupunktur og massage. Behandlingen foregår i øvrigt med engangsnåle.
 
Selve behandlingen varer normalt cirka 30-40 minutter – ved vanskelige tilfælde op til en time.
 
Bagefter bliver du informeret om, hvilke øvelser og ting du selv kan gøre for at påvirke forløbet positivt – og dermed få behov for så lidt behandlinger som muligt.
 
Når folk kommer til mig på klinikken med forskellige typer smerter, så er det min fornemmeste opgave,at finde ud af, hvilke ubalancer, der er årsag til f.eks smerterne - og derefter hjælpe kroppen med at genoprette balancen.
 
Har man smerter i kroppen, så stammer de ofte fra et helt andet sted, end hvor det gør ondt.
 
Størstedelen af akupunkturbehandlingen foregår i arme, finger, tæer, ben og ører. Og efter seks behandlinger foretager jeg normalt en ny irisanalyse for at sikre os, at behandlingen går efter planen.
 
Hvor mange behandlinger skal der til?
Svært at sige, men ved de fleste kroniske sygdomme skal man påregne 8 - 12 behandlinger før man har et godt varigt resultat.
 
Ved kroniske sygdomme behandler jeg en gang om dagen i 10 dage. Det har nemlig vist sig, at hvis man behandler en gang om dagen i f.eks i 10 dage, så får man et bedre resultat end hvis man gør det en gang om ugen i 10 uger.
 
Når vi afslutter et behandlingsforløb vælger de fleste at få en behandling/irisanalyse ca. hvert kvartal. Jeg anbefaler dog en månedlig konsultation ved kroniske sygdomme.
 
www.Apunkt.dk