|
Jeg hedder Michael Jensen og har praktiseret akupunktur i 13 år. Jeg er far til to og gift med Ida, der er tandlæge.
Min interesse for akupunktur udspringer af mit mangeårige engagement i idrætten.
Som højskolelærer på Oure Idrætshøjskole og som behandler i elitehåndboldklubben GOG havde jeg idrætsskader tæt inde på livet og så den positive effekt, akupunkturbehandling havde på idrætsudøverens skadefrekvens. Min interesse for akupunktur blev en passion, og i dag er det også min profession.
Jeg har praktiseret siden 1996 med mange gode resultater hos patienter med både langvarige og akutte lidelser. Mange af dem, jeg hjælper, kommer, fordi de er opgivet af det etablerede sundhedssystem.
Derudover har jeg gennem otte år undervist zoneterapeuter, læger, sygeplejersker, tandlæger, fysioterapeuter og kiropraktorer i akupunktur.
|